Passer au contenu

Panier

Votre panier est vide

Recevez les newsletters d'unika:k

Soyez le premier à voir nos actualités, nos idées cadeaux, nos bonnes affaires, etc.

Article: Guide – sådan passer du bedst på dit håndlavet keramik

håndlavede keramikkopper på opbevaret på kophylde i køkkenet hos Unika K
guides

Guide – sådan passer du bedst på dit håndlavet keramik

Håndlavet dansk keramik skal da nydes...

og ikke kun i vitrineskabet eller på kophylden. Det er da bestemt dejligt at kunne opbevare det smukke keramik et sted i køkkenet, hvor det kan ses i hverdagen. Men det skal da også bruges til lækker kaffe, salater mm i hverdagen og ikke kun til fest.

Gode råd til at passe på dit håndlavede keramik

1. Kan håndlavet keramik tåle opvaskemaskine?

Ved alle produkterne her på shoppen, vil det fremgå i produktbeskrivelsen om det enkelte keramikstykker kan tåle opvaskemaskine. Der er nogle enkelte designs, der ikke kan tåle opvaskemaskine. Det er fx de kopper og skåle med gulddetaljer på.

Ved produkterne hvor der står 'JA til opvaskemaskine', der kan du sagtens bruge opvaskemaskinen til opvask af keramikken. Vi anbefaler dog at bruge programmer på 40–60 grader, for at skåne glasuren. Højere temperaturer kan slide på glasuren over tid. Hvis du vil passe ekstra godt på dit keramik er håndvask bedst.

Når du sætter det håndlavede keramik i opvaskemaskine så vær opmærksom på, at det ikke bliver sat klods op af andet service. Så forhindrer du, at de står og slår op af hinanden under vask.

Har du en eller flere særlige yndlingskopper, kan du fx skåne dem ved at vaske dem op i hånden med mild opvaskesæbe en gang i mellem. Håndvask holder glasuren pæn længst mulig og forlænger den smukke levetid af keramikken. Læs også om vores 6 gode grunde til at vælge håndlavet keramik.

2. Undgå at lade koppen stå længe med en sjat kaffe eller te i bunden

Vi kender alle godt, at vi ikke lige skyller, vasker eller sætter koppen i opvaskemaskinen med det samme, efter vi er færdige med teen eller kaffen. Men den hvide glasur inden i koppen kan nogle gange tage lidt imod farven fra kaffe og te, så den får en brunlig farve i bunden, som kan være svær at vaske væk. Så for at undgå besværet med at vaske det mørke væk i bunden af koppen, så skyl hellere koppen efter du har drukket din gode kaffe og te.

3. Lad ikke keramikken stå i blød i vasken

Noget keramik er ikke glaseret hele vejen rundt – og de rå overflader kan suge vand til sig hvis det står i blød. Derfor anbefaler vi, at det er bedst for vedligeholdelsen af dit håndlavede keramik, at det ikke står i blød i vasken. Hvis det står i blød risikerer du at uglaserede ler svækkes, kan skabe grimme mærker eller revner i glasuren indefra.

4. Opbevaring

Pas på med at stable for mange kopper eller skåle oveni hinanden. Du kan evt. lægge en serviet mellem skålene for at undgå ridser. Skal du have mest nydelse ud af dit håndlavet keramik, så sæt de smukke kopper på en åben hylde eller i et vitrineskab, så kan du se og nyde håndværket hver dag.

5. Sådan undgår du at give keramikken termisk chok

Du bør ikke hælde kogende vand i en iskold kop. Keramikken er ikke god til et ekstremt temperaturskifte.

God fornøjelse med dit håndlavede keramik. Se vores store udvalg af dansk keramik og vores mindre udvalg af udenlandsk keramik. Vi håber du vil nyde keramikken både til hverdag og fest. Se vores udvalg af håndlavede kopper her.

Læs flere artikler

Koppen – hjertet i unika:k
håndlavet keramik

Koppen – hjertet i unika:k

Derfor betyder koppen så meget – både for unika:k og for mig – Tine Marie, skaber af unika:k I mit virksomhedsnavn unika:k står K’et for kopper og keramik. Den oprindelige idé tilbage i 2012 var...

En savoir plus