hejdesign
De skønne kopper af hejdesign er SÅ sommer-indbydende og kalder på at blive taget frem på bordet. Koppens materiale er grå stentøj med lavapletter. Cirka halvdelen af koppen (den øverset del) bliver glaseret. Dermed får man en oplevelse af hvordan leret er med og uden glasur. Det er en smuk kontrast. De små lavakorn i leret kommer til udtryk på en anden måde i glasuren end i det rå stentøj nederst på koppen. Dette giver os også et indblik i, hvad materialet keramik og glasur kan og hvor forskelligt det kan tage sig ud. Farverne er smukke og kan fint kombineres. Bag mærket hejdesign står keramiker Rikke Wulff, som håndlaver alt sin keramik i sit værksted på Bornholm.

