Håndlavet og håndplukket keramik

STØT SMÅ VIRKSOMHEDER

Fragt kr 60. Vi pakker omhyggeligt ind!

Altid sikker betaling med kort eller mobilepay

Lågkrukker

Krukker kan indeholde noget hemmeligt, og de pirrer ens fantasi; for hvad gemmer sig der under låget? Hos os i unika:k er det meget forskelligt. Nogle af lågkrukkerne gemmer på de ekstra gode chokoladestykker. Andre er til sukker eller salt. Det kommer selvfølgelig også an på lågkrukkens størrelse mm. Men fælles for dem er, at de er lavet af keramikere, som har brugt tid og omtanke på at både producere og udtænke dem. Det et et smukt stykke keramik, der ikke behøver at have en funktion, men som kan stå fremme og pynte som et stykke kunst. 


Dekorative lågkrukker i håndlavet keramik

Vi ser flere og flere lågkrukker - de er nemlig kommet på mode igen. Den hyggelige krukke med låg kan bruges til mange ting, - ikke bare i køkkenet til sukker og snacks, men også på badeværelset, på reolen som pynt eller i et lækkert stilleben på bordet. 


Unikke lågkrukker af Eva Brandt

Som noget helt særligt kan du købe Eva Brandts krukker med låg på unika:k's webshop. Ellers forhandles hendes lågkrukker kun fra hendes egen lille butik i Rønne. Den er bestemt et besøg værd, hvis du kommer på disse kanter. Hendes lågkrukker er som altid i stentøj og sætter et unikt præg på boligen, og så kan de tilmed gemme på dine skønne 'skatte'. Udover at lågkrukken kan gemme på dine højt elskede skatte, gemmer krukken også på en smuk, smuk farve indeni. Ikke to er ens og de hånddrejede lågkrukker er blandt andet kendt for de meget livlige overflader i jordfarver, som opnås ved at male lag på lag, og ved at udnytte dampe fra glasurerne, samt bruge cinterbegitninger, oxyder og aske. Vi har som regel altid et par få på lager, men de er populære og bliver hurtigt sendt videre til en glad køber. 


Hånddrejede, piggede krukker med låg af Henriette Duckert

De piggede krukker med låg er et fantastisk stykke kunstværk. Et håndlavet kunstværk med største kompetence indenfor keramikkens verden. Keramikeren har mange års erfaring indenfor faget og utallige piggede sager er gået gennem hendes hænder de seneste år. Henriette Duckerts piggede keramik er nemlig i høj kurs og denne popularitet bunder i det meget unikke design - det er ikke en almindelig lågkrukke. Designet vidner også om håndværk i højeste kvalitet, og har man sådan en krukke i hjemmet fortæller det også om os, at vi lægger vægt på; kvalitet, design, lang holdbarhed og det unikke.
Krukken og låget bliver først hånddrejet på en drejebænk og herefter bliver piggede sirligt sat på i et rundt mønster. Den fås i turkis, hvid, lysegrøn og lysegul.


Lågkrukker i porcelæn af Helle Gram

Keramikerens design kan overordnet karakteriseres ved at være, - keramik med et rundt og blødt formsprog, der appellerer til både manden og kvinden. Helle Grams lågkrukker indenfor 'chubby' og 'double' designet passer også godt på denne beskrivelse. Det runde design på lågkrukkerne kan passe ind i mange forskellige stile, og det store udvalg af farver gør det muligt at vælge den helt rigtige til dit køkken eller stue. 


Eventyrlige krukker af Finnsdottir

Finnsdottirs skønne kollektion er blevet beriget med de eventyrlige lågkrukker; dodo, hatter og twinkle. De oser af mystik og charme. Hvis du ønsker at tilføre et smukt pift af Østens charme og design til din bolig er disse et 'must have' keramik design. Brug dem til at gemme dine dyrebareste ting i.


Lækre lågkrukker af Wauw Design

Låget, med den snurrede top, er en meget yndig finesse på den lækre lågkrukke af Wauw design. Krukken er hånddrejet og sporene fra hændernes arbejde på drejebænken viser sig tydeligt i porcelænet. Det kan vi godt lide. Det vidner om det gode håndværk i et fag, nemlig keramikken, som har været dyrket i Danmark i tusinder af år. Den hvide, bløde glasur er og bliver bare stilet og lækker. 


'Tone box' krukker med låg af Tina Marie Bentsen

Tina Marie Bentsens lågkrukke 'Tone box' støbes i det meget trendy stentøj. Det lidt grove stentøjsler giver krukken et lækkert 'råt' look og den oser af god stil på bordet. Det lidt stramme formsprog på krukken bliver 'blødt op' af det blødeste gedeskind på toppen, der indbyder til et smugkig under låget. Der er kopper, vaser og skåle i samme design som lågkrukkerne. Keramikeren har valgt sin palette af farver inderfor de jordnære farver fx. brændt rødbrun nuance, støvet lilla mm 


'Dots' krukker med låg af Lars Rank

Navnet på Lars Ranks smukke og stilsikre lågkrukke 'dots' hentyder naturligvis til de små prikker i farve, som er på låget og nede i krukken. Hvilke farver prikker du får er tilfældigt, -så glæd dig til at blive overrasket. Brug krukken med låg til mange formål, både i køkkenet eller på badeværelset. Det en en ekstra bonus at låget også kan bruges som lille skål.  
FØLG OS PÅ INSTAGRAM : unika_k