Article: På besøg hos Marinski Heartmades i Kroatien

På besøg hos Marinski Heartmades i Kroatien
I 2020 – midt under corona – skrev jeg til en keramiker i Kroatien, som jeg havde fulgt i noget tid. Hendes keramik var noget helt særligt: eventyrlig, poetisk og en smuk kontrast til den nordiske, mere stringente stil.
Vi elsker den nordiske æstetik hos unika:k – men vi elsker også, når design kan blandes på tværs af lande og traditioner. Den kroatiske keramiker hedder Marina, og hendes brand er Marinski Heartmades.
Hvordan samarbejdet med Marinski begyndte
Da vi første gang bestilte keramik fra Marinski Heartmades til webshoppen, var det med en smule sommerfugle i maven. Vi var spændte på, om de håndlavede porcelænskopper med gulddetaljer ville blive taget godt imod i Danmark.
Det viste sig heldigvis hurtigt, at I kunder tog virkelig godt imod dem.
Særligt kopperne med guldbånd, guldprikker eller andre gulddetaljer fra Marinski Heartmades er blevet meget populære hos vores kunder. Hver kop er håndlavet, og farverne varierer en smule fra kop til kop – derfor er to kopper aldrig helt ens, men de hører stadig til i samme smukke familie.
Det blev starten på et harmonisk samarbejde mellem Marinski Heartmades og unika:k.
Besøget hos Marinski i Kroatien
Efter fem års samarbejde tog jeg til Kroatien i 2025 for at besøge Marina i hendes værksted og se produktionen med egne øjne.
Når man arbejder sammen i mange år, lærer man hinanden godt at kende – selv når kontakten mest foregår via mails og beskeder. Derfor var det noget helt særligt endelig at mødes ansigt til ansigt.
Jeg havde min datter med på turen. Hun elsker også keramik og kreative processer, så det var en oplevelse vi kunne dele.
Vi boede i Opatija, og Marina havde inviteret os til frokost i værkstedet lidt nord for byen. Den dag vi skulle afsted, ramte et voldsomt regnskyl området, så hendes mand tilbød at hente os – hvilket vi var meget taknemmelige for.
Et kig ind i værkstedet
Det var en stor oplevelse at besøge værkstedet og møde Marina og hendes medarbejdere.
Efter at have fotograferet og sendt så mange kopper afsted til danske kunder gennem årene, var det fantastisk at se en del af processen bag det håndlavede arbejde.
Dagen efter mødtes vi igen til en gåtur og kaffe i den lille by Volosko, hvor vi også talte om fremtidige kollektioner og idéer.
Hvorfor det betyder noget at møde kunstnerne
unika:k er en lille virksomhed, der arbejder tæt sammen med små værksteder og kunstnere.
Derfor betyder det meget for os at besøge dem – både for at forstå deres arbejdsprocesser, men også for at lære menneskene bag keramikken at kende.
Når man mødes fysisk, opstår der en anden respekt for hinandens arbejde og håndværk. Besøget hos Marina var derfor både inspirerende og meget givende.
Marinski kopper hos unika:k
Hos unika:k finder du et stort udvalg af Marinski kopper med gulddetaljer. Udvalget ændrer sig løbende – især i farvekombinationer – men nogle favoritter vender altid tilbage.
Det gælder blandt andet:
-
Landscape koppen med guldbånd og blå nuancer
-
Character koppen med ansigt og gulddetaljer
Hvis du er vild med Marinski keramik, kan du altid finde det aktuelle udvalg på webshoppen.
De populære personlige julekugler
En særlig tradition hos Marinski er de personlige julekugler med navn.
De bliver kun lavet én gang om året, og bestillingen åbner typisk i efteråret op til jul. De er meget efterspurgte, så det er en god idé at holde øje med webshoppen eller vores nyhedsbrev.
Vi håber, at vi kan hjælpe dig med at finde din nye yndlingskop – måske en smuk Marinski kop med gulddetaljer. Du kan se hele udvalget af Marinski Heartmades keramik her.
Tak fordi du læste med.
De bedste hilsner
Tine Marie
unika:k
