Dansk engelsk

Din indkøbskurv er tom

Shop efter Kategorier

produktvisning



VI HAR MASSER AF FORÅRSNYHEDER PÅ SHOPPEN ALLEREDE NU. FX FRA EMMA ALINGTON, HELLE HANSEN OG KIM WALLACE.   
 
(FOTO: UNIKA:K )

 

FRAGT TIL DK - KR 60

log ind

Husk log ind

medlem

 


FØLG OS PÅ INSTAGRAM - unika_k

(foto: unika:k)



 

Dankort, Visa/Dankort VISA Electron eDankort MasterCardVISAJCBAmerican Express MobilePay

Facebook

ORDFORKLARING

Den keramiske proces:
Fremstilling: Da alle produkter fremstilles her i Danmarks af den keramiske designer selv, er det nemt at få information om produktionen og følge med i hvordan hele produktionen foregår på tæt hånd. Vi skelner mellem om produkterne er støbt eller drejet.
Hånddrejet: Dette betyder at den keramiske designer har drejet og formet produktet på en drejeskive, som er en vandret, roterende skive. Dette er den totale modsætning til et maskinproduceret produkt, hvor et produkt kan ligne et andet 100 %.  Da det er hånddrejet, vil den ene drejning ikke ligne den anden 100 %. Der er en umiddelbar ensartethed, men man vil godt kunne se forskel, når man f.eks. stiller to kopper ved siden af hinanden, samtidig vil man naturligvis kunne se, at de er i ’familie’, så man kan bruge tingene som stel. Mange keramikere, som vælger at hånddreje deres ting, vejer dog typisk porcelænet først, sådan at to kopper med samme design bliver drejet med udgangspunkt i samme mængde keramik.
Håndlavet: Alle produkter hos unika-k.dk er håndlavede af den keramiske designer selv. Håndlavet hos unika:k betyder, at der har været levende hænder med gennem hele fremstillingen og som har givet produktet hver sit særpræg. Hvert produkt har sin egen charme og historie fra den håndlavede produktion.
Keramisk designer: bliver brugt om unika:k’s leverandører, som både designer og fremstiller produkterne selv.
Støbt: At et produkt er støbt betyder, at modellen (f.eks. en kop) først er modelleret i hånden efter at den keramiske designer har designet koppen på papiret i den første idéfase. Når den modellerede kop er som ønsket, fremstiller den keramiske designer en støbeform i gibs. Støbeformen sikrer en ensartethed i produkterne, men der kan godt forekomme små forskelligheder, såsom en lille forskel i tykkelsen af produktet. Dette kan skyldes gibsformens fugtighed under produktionen. En lille farveforskel kan skyldes, hvor i ovnen to kopper er placeret, da der er lidt forskel på temperaturen i ovnen, eller det kan skyldes tykkelsen på glasuren. En støbeproces indeholder mange faser. Først en støbning, så tørring, brænding, glasering, og så atter en brænding. Nogle kopper har flere støbninger, hvis f.eks. farven udenpå koppen ikke er den samme som indeni. Nogle produkter bliver til allersidst slebet i hånden, hvis der skal opnås et mat udtryk.

De keramiske produkttyper:
Keramik: Det er en fælles betegnelse for produkter, der er fremstillet af brændt ler. Leret formes, tørres og brændes i en ovn ved temperatur mellem 700 og 1500 C. Afhængig af den anvendte lertype og brændingstemperatur skelnes mellem en række forskellige typer af keramik heriblandt stentøj og porcelæn.
Porcelæn: Det er en type stentøj, men adskiller sig ved at være lavet af lertypen kaolin og være hvidere end stentøj. Porcelæn brændes ved 900 – 1600 C.
Stentøj: Produkter med betegnelsen stentøj er lavet af ler, som bliver brændt med meget høj grader, omkring 1200 til 1350 grader. Stentøj er kendetegnet ved at være varmebestandigt dvs. tåler opvaskemaskine og er meget slidstærkt.