Håndlavet

Valgt med hjertet

Fragt kr 60

Sikker betaling

Helle Gram

KØB HELLE GRAMS KERAMIK - KLIK HER

Kom tættere på Helle Gram


Hvad er din uddannelsesbaggrund?

Jeg er uddannet på Danmarks Designskole 1998-2003, afgang fra Institut for Produkt, keramiklinien juni 2003
 
Hvorfor ville du gerne uddanne dig som keramiker?
Jeg har ikke haft en klar formulering om, at jeg ville være keramisk designer, men har altid haft interesse for kreative fag - især for form og arbejde i det tredimensionelle. Derfor var det naturligt at søge ind på keramiklinien, da jeg søgte ind på designskolen.
 
Hvorfra får du din inspiration til dine produkter?
Jeg henter ofte inspiration i hverdagens behov og gøremål - en opvask kan give inspiration til en ny funktion, eller en indkøbstur give ideen til en ny form. Når jeg betragter verden omkring mig, er det altid med øje for det tredimensionelle. Derudover har forandringerne og udviklingen i vores spisevaner og livsstil altid været en kilde til inspiration.
 
Hvad er de vigtigste værdier for dig at få frem i din keramik?
Jeg arbejder ud fra forenkling og funktion, men også især æstetik.
 
Hvem er dit ’design idol’?
Jeg har ikke et design idol, men er betaget og inspireret af klassisk nordisk og minimalistisk stil.
 
Beskriv dit værksted – ”koppens hjem”
Mit værksted er fordelt på to plan, med værksted i underetagen og butik/tegnestue i stueetagen. Det er småt, men funktionelt og hyggeligt indrettet.
 
Hvordan er processen omkring din kop?
Hele processen, fra ideudvikling til fremstilling af færdige produkter, foregår på værkstedet. Jeg begynder med arbejdstegninger, og så fremstiller jeg arbejdsmodeller i gips eller ler.
Når jeg har arbejdet mig frem til den rigtige model, fremstiller jeg gipsforme over denne, som efter tørring er klar til at støbe i. Alle produkter fremstilles i porcelæn og brændes to gange evt. tre, hvis der skal dekoration på.
 
Hvor lang tid tager det fra idé til den endelige kop er designet og produceret?
Det kan være svært at sætte tid på processen, for det kan variere meget fra produkt til produkt. Ideudviklingen kan tage både meget kort og meget lang tid. Men når ideen er der - og arbejdstegninger er lavet - tager det nogle dage at lave formarbejdet i gips og herefter skal formene tørre minimum en uge.
 
Hvordan tænker du miljøet ind i din produktion?
Når man som jeg har valgt at fremstille keramiske produkter i porcelæn, som er et højtbrændt materiale, er det begrænset, hvor meget miljøhensyn man kan snakke om, men jeg prøver at pakke ovnen så økonomisk rigtigt som  muligt for derved at spare på brændingsudgifterne (eludgifter).




FØLG OS PÅ INSTAGRAM : unika_k