Håndlavet

Valgt med hjertet

Fragt kr 60

Sikker betaling

Hanne Bertelsen

KØB HANNE BERTELSENS KERAMIK - KLIK HER

Kom tættere på Hanne Bertelsen


Hvad er din uddannelsesbaggrund?
Jeg er uddannet på Danmark Design Skole (tidl. Skolen for Brugskunst) med afgang i 1991.
 
Hvorfor ville du gerne uddanne dig som keramiker?
Jeg har leget med ler fra jeg var barn, og altid drømt om at det skulle blive mit job. Jeg kan ikke lade leret være.

Hvorfra får du din inspiration til dine produkter?
Uha, voldsomt svært spørgsmål. Det er meget forskelligt, og afhængigt af om det er en unika krukke eller om det er brugsting. Brugsting, kan tit være fordi jeg selv står og mangler i min husholdning. Der tænker jeg så over behov, brugsværdi, osv. f. eks min citronpresser, den jeg havde, der fik man mere saft på fingrene end i maden, og altid kernerne med også. Så derfor en presser der skiller kerner og saft.
Unika opstår mere ”billedeligt” og kommer ofte ud fra materialeprøver blandet sammen med billeder af mønstre og overflader der opstår i mit baghoved, og ønsker at blive prøvet af.
 
Hvad er de vigtigste værdier for dig at få frem i din keramik?
Varme, glæde ved en smuk ting, og at personen der holder en af mine ting i hånden kan se, den er håndlavet.
Det må jo være ”rigtig” bæredygtighed, at man bliver ved med at være glad for en kop.
 

Beskriv dit værksted – ”keramikkens hjem”
Rod, materialeprøver over det hele og små fragmenter af havdyr, blade osv.

Hvordan er processen omkring dit lyspindsvin?
Lang. Jeg laver først ler, støber, pudser kanter, fylder ovn, brænder én gang, glaserer, svamper ren for overskydende glasur, fylder ovn, brænder igen, sliber kanter - og så er de færdige.

Hvor lang tid tager det fra idé til det endelige produkt er designet og produceret?
Ofte meget lang tid. Ideer kan rumstere i baghoved længe. Og når man så går i gang, går der som regel flere måneder - måske endda halve og hele år - før man står med produktet i hånden.


Hvordan tænker du miljøet ind i din produktion?
Det tænker jeg meget over. Intet går til spilde, og jeg brænder aldrig en halv-fyldt ovn. Jeg har f.eks en serie salatfade, som jeg har lavet i mindst 15 år. Og som jeg siden har modelerede om, så de nu kan brændes 3 ovenpå hinanden. Derved spares energi. Så ved næsten samme mængde energi brænder jeg 3 gange flere fade. 
 




FØLG OS PÅ INSTAGRAM : unika_k