Din indkøbskurv er tom

Shop efter Kategorier

produktvisning


SOMMERUDSALG I FARVER - STARTER 15. JUNI OG VARER TIL OG MED 30. JUNI 2013. KLIK PÅ FOTO ELLER SØG PÅ SOMMERUDSALG    
  
(FOTO: UNIKA:K )

HOS UNIKA:K BETALER DU KR 39 I FRAGT TIL DK

log ind

Husk log ind

medlem


FØLG OS PÅ INSTAGRAM - unika_k
 
(foto: unika:k)



 

Dankort, Visa/Dankort VISA Electron eDankort MasterCard VISA JCB American Express

Facebook

Ane Davidsen

Kom tættere på Ane Davidsen

Hvad er din uddannelsesbaggrund?
Jeg er uddannet på Designskolen Kolding, linjen for keramik og glas, 1996- 2001.

Hvorfor ville du gerne uddanne dig som keramiker?
Som 6-årig var jeg med til at tømme en stor brændefyret keramikovn. Det var magisk, og jeg fik lov til at bære nogle af skålene, mens de stadig var lune. Siden har jeg været langt omkring, men magien ved at tømme en ovn efter en glasurbrændning er der stadig.

Hvorfra får du din inspiration til dine produkter?
Alt afhængig af hvad jeg skal lave, samler jeg stemninger i billeder og i musik, og så skriver og tegner jeg skitser. Derefter går jeg i gang med leret, hvor selve håndværket også inspirerer mig.

 
Hvad er de vigtigste værdier for dig at få frem i din keramik?
Det er vigtigt for mig, at man kan fornemme håndværket og lerets plasticitet. Jeg tænker meget på lerets fordele, og jeg prøver at udnytte dem.
Porcelæn er specielt. Hvis du drejer en kop og kommer til at slå den skæv, kan du rette det med det samme, så man ikke kan se det. Men leret kan alligevel huske det. Efter glasurbrændning er koppen skæv igen. Fascinerende, ik'?
Porcelæn har den fordel, at det kan give en blødhed, som andet ler har svært ved at få frem. Hvis jeg skal lave en stram form, vælger jeg et andet ler.
 
Hvem er dit ’design idol’?
Jeg har ikke en bestemt person som design idol, men jeg er meget inspireret af jugend stilen. I mange år har jeg haft en yndlingskrukke: irisvasen af Albert Klein. Den er lavet i 1899 og står i dag på Bröhan museet i Berlin.

Beskriv dit værksted – ”koppens hjem”
Det er en kælder. En hule i byen, hvor jeg kan fordybe mig og glemme alt omkring mig.

Hvordan er processen omkring dine produkter?
De hvide kopper er lavet i porcelæn, drejede og med trukkede hanke. Langsom tørring. Derefter forglødt ved 950 C, glaseret og brændt ved 1280 C.

Hvor lang tid tager det fra idé til det endelige produkt er designet og produceret?
Det er meget forskelligt. Nogle produkter er længe undervejs, hvor det kan tage år, inden de er færdigudviklet. Andre bliver affødt af værker jeg har lavet og kommer derfor hurtigere.

Hvordan tænker du miljøet ind i din produktion?
Hvad jeg kan genbruge, genbruger jeg. Men først og fremmest tilstræber jeg at lave produkter, som folk har lyst til at have hele livet, og som derfor ikke skal skiftes ud.